I hjertet af Danmarks historie finder vi en mand, der steg til magtens tinde og faldt i unåde på dramatisk vis: Peder Schumacher Griffenfeld (1635-1699). Han er en af de mest fascinerende og gådefulde skikkelser i dansk historie, ikke mindst fordi han er den eneste person, der nogensinde har båret titlen Rigskansler. Han fungerede som en af Christian V’s vigtigste rådgivere, og mange af de politiske beslutninger, han påvirkede, blev truffet på Rosenborg Slot, hvor kongen residerede.

Som leder af kancelliet var Griffenfeldt en af de mest magtfulde embedsmænd i Danmarkshistorien. Han var bl.a. involveret i udarbejdelsen af kongeloven af 1665 (Danmarks første skrevne forfatning) og arbejdede tæt på hoffet.

Anklager om korruption og højforræderi
Han gik fra at være Frederik III’s betroede rådgiver og Christian V’s rigskansler til at ende i vanære og fængsel. Hans fald skyldtes en kombination af politiske intriger, magtbegær og fjendskab fra andre magtfulde personer i hoffet.

Griffenfeld blev anklaget for at udnytte sin stilling som rigskansler til egen fordel. Han samlede enorme rigdomme og skaffede fordele til sine egne støtter. Dette blev opfattet som korruption af hans fjender. Han blev beskyldt for nepotisme ved at fremme sin egen familie og venner i høje embeder, hvilket skabte stærk utilfredshed blandt adelen. Adelstanden følte sig overset og truet af Griffenfelds centralisering af magt.

I forholdet til udlandet blev Griffenfeld samtidig anklaget for at have afsløret statshemmeligheder og for at føre en udenrigspolitik, der gik imod kongens interesser. Han havde anbefalet en forsigtig udenrigspolitik og mente, at Danmark skulle bevare freden med Sverige, mens Christian V ønskede en aggressiv krigspolitik. Hans modstandere fremstillede dette som højforræderi og påstod, at han arbejdede for Sveriges og Frankrigs interesser snarere end for Danmarks.

En meget væsentlig årsag til modviljen og anklagerne mod var det faktum at han var en selvskabt mand, der kom fra borgerstanden (ikke adelig) Griffenfelds hurtige opstigning til magt og hans kontroversielle reformer skabte mange fjender blandt adelen og hoffet. Hans politiske reformer og forsøg på at mindske adelens indflydelse skabte derfor en koalition af magtfulde fjender, der ønskede at få ham væltet.

I 1676 blev han anklaget for korruption og højforræderi. Efter en kontroversiel retssag blev han dømt til døden, men kong Christian V ændrede straffen til livsvarigt fængsel. Griffenfeld tilbragte resten af sit liv i fangenskab.

Efter Griffenfelds fald blev titlen Rigskansler afskaffet, og ingen har siden båret denne titel.

De fleste københavnere kender Griffenfeldsgade som forbinder Nørrebrogade med Åboulevarden. Gaden opkaldt efter netop Peder Griffenfeldt som en anerkendelse af hans tidlige karriere og bidrag til staten.

Byvandring I Kbh