Giganternes kamp

H.C. Andersen og Søren Kierkegaard: En litterær fejde fuld af drama og intriger

I 1837 udgav H.C. Andersen sin tredje roman, “Kun en Spillemand”, og søgte anerkendelse for sit arbejde. Andersen, som kendte Søren Kierkegaard fra deres tid i Studenterforeningen, bad filosofen om at læse bogen og skrive en anmeldelse. Det virkede som en god idé – hvem ville ikke ønske sig feedback fra en af tidens skarpeste hjerner? Det skulle dog vise sig at være et fatalt valg.

En anmeldelse, der blev til et angreb
Kierkegaard tog opgaven alvorligt, måske lidt for alvorligt. Det, der kunne være blevet en kort anmeldelse, udviklede sig til “Af en endnu Levendes Papirer” (1838), Kierkegaards første bogudgivelse. Her nedsablede han romanen over 90 sider med en skarp pen og en endnu skarpere tone.

Kierkegaard mente, at “Kun en Spillemand” afslørede Andersens svagheder som romanforfatter. Han kritiserede hovedpersonen, en musiker, som han beskrev som “passiv” og uden udvikling. Andersen selv blev heller ikke skånet. Kierkegaard mente, at forfatteren manglede både personlighed og dybde, og beskrev hans litteratur som teknisk velfungerende, men uden eksistentiel tyngde. Han skrev blandt andet:
“Han har talent, men ikke personlighed nok til at skabe en sand digtning.”

Som om det ikke var nok, tilføjede Kierkegaard, at Andersen var overfølsom og selvmedlidende – noget, der sandsynligvis ramte hårdt hos Andersen, der allerede var kendt for sin sårbarhed over for kritik.

Andersens svar: Elegance og skjulte stikpiller
Anmeldelsen gjorde Andersen både rystet og såret. I stedet for at gå i direkte polemik valgte han en mere subtil hævn. I sit skuespil “En Comedie i det Grønne” hånede Andersen Kierkegaard ved at parodiere den filosofiske og højtidelige stil, der gjorde Kierkegaard kendt. Det var en elegant, men tydelig måde at markere sin utilfredshed på.

En fejde med varig fascination
Fejden mellem H.C. Andersen og Søren Kierkegaard er en af de mest dramatiske episoder i dansk litteraturhistorie. Den viser, hvordan personlige forskelle og kulturelle spændinger kan føre til konflikter – men også til en form for respekt. Selv i dag fascinerer deres uenigheder og kontrastfyldte forhold, som fortsætter med at inspirere og underholde mere end 150 år senere.